Cases

Clienti

Solid brand-identitet støbt i papir og betonæstetik

Unicon er Danmarks førende producent og leverandør af færdigblandet beton, og brandbureauet Clienti skulle levere den perfekte brandbook, som ved første øjekast spejler Unicons identitet og DNA.

Men hvordan får man pap og papir til at rime på beton? Og så også til en god pris?

Stibo Complete blev inviteret med til bordet som sparringspartner tidligt i forløbet, og slutresultatet taler sit tydelige sprog. Den færdige bog har sit helt eget rå og helstøbte udtryk, som er intet mindre end bulls eye i forhold til Unicons brandidentitet og fortælling.

Den ser tung ud, som den ligger der med en for- og bagside, der mimer beton-æstetikken til perfektion. Som tryksag er den samlet i en åben ryg med de karakteristiske blå og hvide striber, man genkender fra Unicons betonkanoner på byggepladser og landeveje. Og så er den indbydende. Man får lyst til at røre og bladre den igennem, og det kan man trygt gøre, da den naturligvis er trykt i kompromisløs kvalitet.

Del

”Det er en fornøjelse at arbejde sammen med et trykkeri, der kan være med til at berige vores kreative ideer og sikrer, at vi også på trykfronten leverer et optimalt output til kunden. Ved fælles hjælp fik vi skabt en brandbook til Unicon, som i dén grad er med til at understøtte det brandstrategiske arbejde, som ligger forud for denne tryksag. Selvom brandbook’en har fået fuld gas, så er det muligt at gøre det til en meget fornuftig økonomi.”

Rasmus Risbjerg

CCO og Partner, Clienti

Byg din tryksag i samråd med bogbinderen, og spar penge

Unicons nye brandbook har et eksklusivt og kreativt udtryk, og dette har man opnået til en god pris, fordi bogbinderen (Centrum bogbinderi) tidligt blev inviteret med til bordet som sparringspartner. Kreativitet og materialesammensætning gik op i en højere enhed inden for nogle standardiserede rammer, hvor bogen kunne produceres maskinelt uden for meget håndværksmæssig support. Og det er der god økonomi i, for en ren maskinel produktion kan spare dig helt op til 30 pct. i produktionsomkostninger.

Kontakt Lars Kristiansen for at høre mere om denne case

Relevante cases

Aarhus Slush’D

En startup-messe med en kreativ udsmykning

Dansk Teater

En hyldest til Dansk Teater gennem 300 år

Retail360

Ubemandet butik som løsning på købmandsproblem

Marianne Isager

En strikkebog med et strejf af Nordjylland

Lyreco

Tryk af 35.000 kataloger genplanter 48 træer

Filmmagasinet Ekko

Fra tryk til færdigt og omdelt magasin på en uge

Danmarks Jægerforbund

Jagten sættes i gang på redesign af magasin

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Et grundigt forarbejde sikrede det helt rigtige resultat

BUPL

Budskab slået fast med 900 m2 stort banner

Pilgrim

Pilgrimsrejsen fra festivalsmykker til internationalt smykkebrand