Kontakt vores kundeservice:
+45 7626 3600
info@stibocomplete.com
Kontakt vores kundeservice:
+45 7626 3600
info@stibocomplete.com
Stibo Complete har endnu engang, i samarbejde med scenografi-virksomheden Torden & Lynild, været med til at opbygge en ny udstilling på Kroppedal Museum i Taastrup. Denne gang var udfordringen at skabe effekter, stemning og et udtryk, der understøtter udstillingen og fortællingen om mennesket i vikingetiden i det barske hverdagsliv på Vestegnen for 1200 år siden.
Sammen med Torden & Lynild, der blandt andet designer scenografi til landets førende teatre, testede og arbejdede vi med farveintensiteten på forskellige materialetyper, til vi opnåede det helt rigtige visuelle udtryk til udstillingen.
De to gennemgående materialer, vi benyttede, er birkekrydsfinér, der giver et råt udtryk, og sorte gennemfarvede letvægtsplader til den teksttunge kommunikation. Pladerne er forskudt bygget op for at give en 3D-effekt, ligesom det giver mulighed for at arbejde med lyset på en dynamisk måde. Vi har også printet på opal-akryl til udstillingen, som bliver gennemlyst af LED-lyskilder.