Skarpt udtryk på tværs af 1.200 butikker

Stibo Complete leverer en lang række markedsføringsmaterialer til Coops butikker i Danmark.

I et samarbejde, der går mere end 13 år tilbage, har Stibo Complete (tidl. Scanprint) leveret alt fra ugepakker og POS-kampagnematerialer til uge- og åbningsaviser samt alle former for generelle tryksager.

Én blandt mange faste opgaver, som Stibo Complete i dag står for, er ugentlig produktion og pakning af de såkaldte ugepakker, der består af en lang række skiltematerialer, til alle Coops 1.200 butikker.

Stibo Complete - Skarpt udtryk på tværs af 1.200 butikker

Effektive kampagner

Udover de ugentlige skiltepakker producerer vi løbende materiale til Coops mange kampagner, hvad enten det gælder fødselsdagskampagner, introduktionen af FAST LAV PRIS-konceptet eller kundetilbuddet om en bæredygtig bærepose – vi er altid klar til at hjælpe med at udvikle nye og spændende materialer.

Det er afgørende for mig, at mit trykkeri er fleksibelt og struktureret, idet vi ofte arbejder med korte deadlines. Stibo Complete får det til at lykkes, så vi får alle POS materialerne ud i butikkerne til tiden – og til en god pris.
Desiree Søndergaard
Senior Projektleder hos Coop Danmark
Stibo Complete - Skarpt udtryk på tværs af 1.200 butikker

Budskaber ud i butikken

Kampagnematerialer kan være alle former for trykte POS-materialer, som Stibo Complete udvikler sammen med Coop marketing, således at det ønskede budskab kommer tydeligt frem i butikken. Afhængigt af hvilket budskab Coop ønsker at kommunikere i butikken, kan en kampagnepakke indeholde alt lige fra A-buk, hængeskilte og gulvdisplays til vinduesdekorationer, hyldesvirper og vareskillere.

Online bestilling

På Stibo Complete højlageret i Horsens har vi mere end 400 trykte Coop-materialer liggende, som Coops butikker til enhver tid kan gå ind og bestille online. Det kan eksempelvis være ekstra materialer, en enkelt butik ønsker til en specifik kampagne, eller genbestilling af et materiale, der er brugt op.

Stibo Complete - Skarpt udtryk på tværs af 1.200 butikker

Et effektivt set-up

Med et effektivt totalkoncept bliver der skabt synergi og sparet penge på tværs af kæderne ved samproduktioner og puljetryk. Fordi Stibo Complete tilbyder alle de typer af markedsføringsmateriale, som Coop efterspørger, optimeres logistikken. Butikkerne kan nemlig nøjes med at modtage én samlet pakke med alle deres materialer til hver kampagne.

Dedikeret team

Coop har et dedikeret team hos Stibo Complete bestående af grafiske udviklingsspecialister, beregnere, projektledere, grafikere og logistikkoordinatorer. Selvom alle arbejdsprocesser er systematiserede og strømlinede, kan der naturligvis opstå hastesager, som kræver hurtig håndtering. I disse tilfælde er det en stor styrke, at det faste Coop-team ved nøjagtigt, hvad der skal gøres, så opgaverne løses hurtigt og problemfrit.

Relevante cases