En hyldest til Dansk Teater gennem 300 år

Gennem årene har Stibo Complete i samarbejde med designbureauet, Torden & Lynild, skabt mange flotte udstillinger over hele landet, og nu har vi endnu engang været med til at fremstille én af deres mange flotte udstillinger.

Torden & Lynild havde fået til opgave af ’Dansk Teater 300 år’ at opsætte en teaterhistorisk udstilling i otte danske byer. En udstilling, der skulle invitere besøgende ind i den danske scenekunsts historie gennem 300 år og belyse mangfoldigheden og forskelligheden i dansk scenekunst i dag. Den 23. september 1722 kl. 17 blev der nemlig for første gang sagt replikker på dansk fra scenen – og det skulle selvfølgelig hyldes.

Stibo er en kreativ samarbejdspartner, som altid er klar på at afprøve nye formater og anderledes typer af print og materialer. I forbindelse med projektet ’Dansk Teater 300 År’ udviklede Torden & Lynild en mindre udstilling, der skulle produceres i otte eksemplarer til opstilling udendørs i otte danske byer. Vi valgte i samarbejde med Stibo en løsning med print på vejrbestandige letvægtsplader til opbygning af hele udstillingen.
Sigrid Bennike
Direktør og Scenograf hos Torden & Lynild
Stibo Complete - En hyldest til Dansk Teater gennem 300 år
Stibo Complete - En hyldest til Dansk Teater gennem 300 år

En kreativ løsning til 1.000 m2 print

Hos Stibo Complete har vi stået for at printe alt materialet til hele udstillingen på vejrbestandige letvægtsplader i både 10 og 19 mm tykkelse, med direkte print på pladerne. Pladerne er konturskåret og sammensat således, at man blandt andet har opnået et flot og indlevende patchworktæppe.

Opgaven, som i alt har bestået af over 1.000 m2 print, har krævet en stram styring i forhold til hele den logistiske håndtering. Hos Stibo Complete har vi heldigvis rigtig god erfaring med den slags opgaver, som sikrede at vi kom godt i mål.

Undervejs i både udviklings- og produktionsfasen havde vi en rigtig fin kommunikation med Stibo. Vi måtte bl.a. skære i det oprindelige oplæg på grund af økonomi, og her var Stibo også meget behjælpelig med at indgå i dialogen omkring hvorledes vi kom bedst i mål indenfor det reviderede budget. Det færdige resultat blev meget vellykket, og slutkunden var særdeles tilfreds med resultatet
Sigrid Bennike
Direktør og Scenograf hos Torden & Lynild
Kontakt Christian og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.
o-grafik

Relevante cases