En !SOLID Brandbook

Selv for ikke-”tryksags-nørder” som os selv, kan man godt ved første øjekast se, at der er noget helt specielt ved Solids nye brandbook. 

Det flotte blanke omslag med dybe præg, gemmer på kompliceret grafik som kommer til skue af den åbne ryg, hvor de enkelte ark skal passe helt perfekt for at danne ordet ”BRANDBOOK”. Den orange syning er en smuk finish som går i tråd med Solid logoet på forsiden i selv samme farve. 

Signe Nedertop Riddersholm fra Solids marketing afdeling fra DK Company søgte netop efter ovenstående resultat. Hun ønskede sparring og hjælp til en lækker og slagkraftig tryksag og med vores erfaring af mange vellykkede brandbooks, var vi klar til udfordringen. 

Fra papirvalg til indbinding

Det var Signes første brandbook, og arbejdet startede hos DK Company hvor vi sammen byggede grundstenene for indholdet, i forhold til formater, papir, materialevalg og hvad der rent teknisk kunne lade sig gøre. Det er en længerevarende proces at udarbejde filer til en bog med så kompliceret grafik grundet den åbne ryg, og ikke mindst de flotte billeder fra fotoshoot som skal gengives på rette papirvalg. 

Under hele processen har Signe været en del af projektet. Hun fik prøvetryk på indhold, samt en blank dummy af bogen så den kunne blive godkendt af hendes kollegaer inden endelig trykstart. Efter godkendelse, deltog hun på trykstart og også hos bogbinderen (Centrum bogbinderi) så hun også der selv kunne godkende indbindingen. 

Et resultat hun kan være rigtig stolt af!

Stibo Complete - En !SOLID Brandbook
Stibo Complete - En !SOLID Brandbook
Stibo Complete - En !SOLID Brandbook

Kreative figurer bliver til Instore kampagne

I vores showroom i Horsens, er alle kunder velkomne til at besøge os og få ekstra inspiration. Noget Signe og hendes kollegaer har benyttet af flere omgange. Det giver mulighed for at føle på de forskellige materialer, og se hvordan de kan udnyttes til forskellige kampagner. Efter at hørt mere om mulighederne for at lave en kreativ udstilling, printede vi til deres salgsmøde store motiver af tegnede Solid figurer, som prydede lokalet som ekstra blikfang. Kollektionsfotos blev printet i storformat på kraftigt cellepap, som efterfølgende fik et tykt buk på siderne, så det visuelt lignede store kraftige rammer.

Materialerne blev rost og så vel modtaget, at der skulle findes en måde at indarbejde dem i en kommende Instore kampagne. Specielt de sjove "tegneseriefigurer" som gimmick, blev så populære at de på én eller anden måde måtte indregnes i designet. Løsningen endte i tredimensionelle skilte som viser både tøjkollektionen og figurskåret figurer, samt klistermærker som give-away.  

Stibo Complete - En !SOLID Brandbook
Stibo Complete - En !SOLID Brandbook
En fornøjelse at arbejde med Stibo som sparringspartner. !Solid brandbog har været et stort og vigtigt projekt, samt sikringen af det helt rigtige visuelle udtryk. Stibo har været kompetente og imødekommende, og det har helt sikkert givet en stor tryghed at have dem med i udviklingen. Vi er meget tilfredse med resultat af både bog samt diverse materiale.
Signe Riddersholm
Grafisk designer, Marketing
Kontakt Lars, hvis du gerne vil vide mere
o-grafik

Relevante cases