Privatlivspolitik

1. Kontakt oplysninger på virksomheden:

Virksomhedens navn og adresse

Stibo Complete  
Saturnvej 65
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 7626 3600
E-mail: info@stibocomplete.com 

 

Privatlivspolitik : Cookiepolitik 

 

2. Introduktion

I denne privatlivspolitik beskrives Stibo Complete A/S og heraf ejede selskaber (”Stibo Complete”) behandling af personoplysninger i forbindelse med:

  • Køb af services og ydelser.
  • Besøg på vores hjemmesider, f.eks. de sider du besøger og formularer du udfylder eller hvis du deltager i konkurrencer, undersøgelser mv.
  • Markedsføring, herunder tilmelding til et nyhedsbrev.
  • Deltagelse i begivenheder, messer mv. eller din kontakt med os i forbindelse med forespørgsler.
  • Behandling af jobansøgninger i vores selskaber.
  • Kommunikation med os på sociale medier.

 

3. Personoplysninger

Stibo Complete beskytter og respekterer dit privatliv. Det er altid vores intention og mål at behandle personoplysninger forsvarligt og hensigtsmæssigt. Formålet med denne privatlivspolitik er at oplyse alle besøgende på vores hjemmeside, brugere af services, følgere på de sociale medier samarbejdspartnere, kunder, potentielle kunder og jobansøgere om hvilke personoplysninger der behandles og til hvilke formål.

Behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning herunder EU’s persondataforordning. 

Denne privatlivspolitik gælder for Stibo Complete og heraf ejede selskaber.

 

3.1 - Indsamling og behandling af personoplysninger:

Indsamling af personoplysninger sker kun i det omfang at det er nødvendigt for formålet hvortil de indsamles. Indsamling sker direkte fra dig via forespørgsler vi modtager fra dig eller den virksomhed eller organisation du repræsenterer. Hvor Stibo Complete udfører opgaver som indebærer distribution af tryksager på vegne af andre virksomheder, vil det altid ske på baggrund af en aftale med disse hvor oplysningspligten ligger hos udgiver virksomheden. Modtager du eksempelvis et medlemsmagasin fra en organisation henvises der til den pågældende organisations persondatapolitik.

I tabellen herunder ses typer af oplysninger samt formålet med behandling af disse:

Kategori

Personoplysninger

Besøg på hjemmesider:

  • IP- og Mac-adresser
  • Henvendelser via e-mail
  • Besøgshistorik og besøgsadfærd f.eks. hvilke sider der besøges og hvor længe siden vises mv.
  • Informationer du indsender via formularer eks. Navn, e-mail, telefonnr., titel, virksomhed eller organisation, som du repræsenterer
  • Se mere om vores brug af cookies i vores cookiepolitik som der linkes til øverst på siden.

Markedsføring:

  • Navn, e-mailadresse, telefonnr., titel og evt. arbejdsområde
  • Virksomhed eller organisation som du repræsenterer
  • Oplysninger omkring samtykke ift. markedsføringsformål
  • Måling på elektronisk markedsføring herunder f.eks. hvorvidt nyhedsbreve åbnes og hvilke links der klikkes på mv.

Distribution af tryksager:

  • Navn, adresse, evt. medlems nr. og bladvariant

Messer og andre begivenheder

  • Navn, e-mailadresse, telefonnr., titel
  • Virksomhed eller organisation som du repræsenterer
  • Oplysninger omkring samtykke ift. markedsføringsformål
  • Navn og type af begivenhed der deltages i

Jobansøgninger

  • Navn, e-mail, telefonnr., adresse og andre fremsendte oplysninger som f.eks. CV mv. i forbindelse med jobansøgninger.

 

Ved indsamling af personoplysninger i onlineformularer vil der blive anvendt kryptering. Dette kan f.eks. være i forbindelse med indsendelse af oplysninger i forbindelse med en jobansøgning.

 

 

3.2 - Personoplysninger behandles til følgende formål:

  • I forbindelse med køb og salg behandles oplysninger til administration, dokumentation og overholdelse af gældende lovgivning.
  • Til besvarelse og opfølgning på forespørgsler modtaget på hhv. online formularer, e-mail, sociale medier og telefon.
  • Til forbedring af hjemmeside med henblik på at bedst muligt at præsentere relevante informationer samt optimering af brugeroplevelsen og markedsføringstiltag.
  • Til fremsendelse af nyhedsbreve og andet markedsføringsmateriale hvor du har afgivet samtykke til disse formål.
  • Profilering foretages i det omfang det muliggør rettidig og relevant kommunikation på baggrund af de oplysninger som vi modtager, herunder besøgshistorik, besøgsadfærd på hjemmesiden og måling på elektronisk markedsføring. Undersøgelse ved evt. mistanke eller viden om sikkerhedsbrud samt rapportering til registrerede og tilsynsmyndigheder.
  • Klagehåndtering og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
  • Statistiske analyser
  • Håndtering af din jobansøgning med henblik på at kunne vurdere, om vi ønsker at tilbyde dig et job
  • For at kunne gennemføre en messe eller anden begivenhed, du har tilmeldt dig

 

 

Der foretages ingen automatiseret individuel beslutningstagen på baggrund af de personoplysninger vi behandler omkring dig.

 

3.3 - Grundlag for behandling af personoplysninger:

Det juridiske grundlag for behandling af personoplysninger til de ovenstående formål er følgende:

  • Vores kontraktmæssige forpligtelse til at levere et produkt, service eller ydelse i henhold til den aftale en kunde indgår med os (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).
  • Nødvendige skridt forud for indgåelse af en eventuel ansættelsesaftale i tilfælde, hvor du har søgt om et job hos os (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).
  • Samtykke til indsamling og behandling af informationer i forbindelse med markedsføringstiltag (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a).
  • Samtykke til profilering i forbindelse med markedsføring (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a).
  • Vores legitime interesse i at kunne forsvare, etablere eller gøre retskrav gældende, fx i forbindelse med klagesager (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
  • Vores legitime interesse i at kunne foretage statistiske analyser og undersøgelser (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
  • Vores legitime interesse i at kunne præsentere relevante informationer, optimere brugeroplevelsen og kunne foretage markedsføring på siden (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
  • Vores legitime interesse i at kunne gennemføre messer og andre begivenheder (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f)
  • I forbindelse med kommunikation, herunder besvarelse af og opfølgning på forespørgsler, er behandlingshjemlen bestemmelsen om interesseafvejning, idet behandlingen er nødvendig for at kommunikere med vores kunder og besøge, ligesom den forbedrer vores service og kommunikation til fordel for vores kunder og besøgende (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
  • Vores retlige forpligtelser f.eks. i forhold til opbevaring af bogføringsmateriale, IT-sikkerhed og notifikationspligt (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).

 

3.4 - Tilbagekaldelse af samtykke

Hvor behandlinger er baseret på samtykke, kan du til enhver tid tilbagekalde dette. Har du f.eks. tilmeldt dig et nyhedsbrev kan du altid nemt afmelde dig igen ved at følge anvisningerne nederst i ethvert nyhedsbrev du modtager fra os. Tilbagekaldelsen af dit samtykke påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er foretaget forud for tilbagekaldelsen.

 

3.5 - Beskyttelse af personoplysninger:

Opbevaring og behandling af personoplysninger sker kun i sikre og fortrolige systemer med opdaterede antivirus og firewalls samt brugerstyring og adgangskontrol. Vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende. Dataoverførsler via internettet kan ikke garanteres 100%. Vi opfordrer til, at følsomme og andre fortrolige personoplysninger sendes via en krypteret forbindelse. Hvis du har behov for at sende følsomme eller andre fortrolige personoplysninger til os, er du velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvordan du kan sikre en krypteret transmission af oplysningerne.

 

3.6 - Opbevaringsperiode:

Vi opbevarer information om kontaktpersoner hos samarbejdspartnere i 3 år efter ophør af forretningsforholdet. Korrespondance, der er nødvendigt for at dokumentere ordrer o.lign., samt andre oplysninger der indgår i bogføringsmateriale, opbevares dog uanset i 5 år fra regnskabsårets udløb for at leve op til kravene i bogføringslovens § 10.

Hvis du har givet samtykke til at modtage markedsføringsmateriale, opbevarer vi dine personoplysninger i 2 år fra du har tilbagekaldt dit samtykke. Det gør vi for at leve op til de markedsføringsretlige krav til opbevaring af dokumentation vedrørende samtykke.

Personoplysninger, som vi har modtaget i forbindelse med afholdelse af messer, events og konkurrencer, slettes umiddelbart efter afholdelsen af messen, eventet eller konkurrencen.

Ved modtagelse og behandling af jobansøgninger slettes disse senest efter 6 mdr. såfremt det ikke fører til en ansættelse, medmindre du giver samtykke til længere opbevaring.

 

3.7 - Personoplysninger til tredjepart:

I forbindelse med Stibo Complete’s udvikling, kan virksomhedsstrukturen ændre sig, fx ved helt eller delvist salg af Stibo Complete. I tilfælde af en delvis overdragelse af aktiver med personoplysninger, er behandlingshjemlen som udgangspunkt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet Stibo Complete har en legitim interesse i at overdrage en del af sine aktiver såvel som at lave kommercielle ændringer.

Udover det ovenfor nævnte, hverken sælger, offentliggør eller videregiver vi personoplysninger til tredjepart uden dit samtykke, medmindre det er nødvendigt for at sikre overholdelse af gældende lovgivning. I visse tilfælde og i overensstemmelse med gældende lovgivning kan vi være nødt til at videregive dine personoplysninger til politiet, advokater, revisorer, domstole, offentlige myndigheder eller andre koncernvirksomheder.

 

3.8 - Eksterne samarbejdspartnere:

Stibo Complete benytter eksterne samarbejdspartnere/leverandører til at udføre opgaver på vegne af Stibo Complete, fx it-leverandører og markedsføringsbureauer. Alle sådanne samarbejdspartnere er underlagt en kontrakt med instruktion og krav omkring sikkerhed i forhold til behandling af personoplysninger.

 

3.9 – Overførsel til tredjelande:

Stibo Complete overfører ikke dine personoplysninger til modtagere i lande uden for EU/EEA.

 

4. Dine rettigheder:

Ved henvendelse til Stibo Complete kan du, med forbehold for databeskyttelsesforordningens begrænsninger, udøve dine rettigheder, som afhængig af situation, omfatter retten til at få indsigt i dine personoplysninger, ændre ukorrekte oplysninger, bede om at få slettet eller udleveret dine oplysninger samt begrænse eller gøre indsigelse mod behandlingen af dine oplysninger. Du har ligeledes ret til at klage til en kompetent myndighed, herunder Datatilsynet.

Har du spørgsmål er du velkommen til at sende en mail til info@stibocomplete.com

 

5. Ændring af privatlivspolitikken:

Denne privatlivspolitik opdateres og ændres lejlighedsvis.

 

6. Kontakt os:

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan sende en mail til info@stibocomplete.com eller kontakte os på telefonnr.: +45 7626 3600

 

***

 

Version 2, januar 2021